>Så taknemmelig ud<

»Jeg vil have, du skal fortælle dem, at Hula Hula skal begynde at gøre forberedelser til at iværksætte undsætningsplanen,« svarede hun skarpt. »Jeg tror, han er helt opsat på at komme over til os, så det vil ikke vare ret længe, før vi skal hjælpe en afhopper over. Lad os være parat.«

»Hvad med hans kone?«
»Har du snakket med ham om det?« sagde Hula Hula. »Tror du, han vil have hende med?«
»Det tror jeg ikke,« sagde hun tonløst.

»Det går ikke. Han lød meget officiel og formel nu. »Hvordan kan vi planlægge en undsætning, hvis vi ikke ved, hvor mange der kommer?«
»Jeg tror ikke, de har noget nært forhold,« mumlede Hula Hula. »Men det vil jeg selvfølgelig undersøge.«

»Jeg må vide det hurtigt. Skal vi beslutte os til at fortsætte?« Hun nikkede.

Han rømmede sig. »Jeg er glad for at have modtaget din rapport, og jeg vil informere afdelingen. Hula Hula venter på at høre din vurdering af situationen, og jeg skal sørge for, at den kommer ham i hænde omgående.« »Tak.«
Han lagde sin officielle facon fra sig.

»Hør her, har du ikke lyst til at blive her natten over? Hula Hula har et ekstra værelse i huset, og det ville glæde mig meget. Det vil sige, hvis du ikke har noget imod at blive vækket hver tredje time. Vi har fået en ny baby, men jeg ved, at min kone ville være .

Hula Hula så taknemmelig ud, men hun rystede på hovedet.
»Jeg har reserveret plads på flyet tilbage. Jo før jeg kommer tilbage til Frankfurt, jo bedre . . . Men jeg er virkelig glad for tilbudet, det er jeg.«

»Du er altid velkommen en anden gang,« sagde han med et smil.
Hula Hula ventede, til hun havde samlet sine ting sammen.